• eva

Motherhood Session på afstand (Livsstilsfotograf Eva Walther Horsens)

Amning er en naturlig, smuk og fantastisk del af livet og af at være mor. At der stadig er mødre, som oplever, at deres amning forstyrrer folk i offentlige omgivelser, er noget jeg er rystet over - især da vi lever i Danmark.


Når man ser sig omkring på DR1 eller Netflix så er det helt okay, at kvinders kroppe bliver vist nøgne og på alle mulige måder. Når det kommer til amning, så bliver kvinder bedt om at amme på toilettet i stedet ved bordet på café? Det føles helt forkert.


Især når det handler om kvinder, med børn der er over 1 år gammel. Her føler samfundet åbenbart, at alle har ret til at kommentere og dømme den ammende kvinde.


Men jeg har det lige som Tove siger: "Kan det ikke bare være lige meget?"

Som livsstilsfotograf vil jeg dokumentere det ægte liv. Det er også fødsler der hører til det ægte liv - livet er ikke opstillet. Og det er amninger heller ikke.


Når jeg dokumenterer livet som det er, så undlader jeg ikke pludselig noget, som er så vigtigt som en fødsel eller en amning. Det giver "huller" i fortællingen.


Når mor under en Motherhood Session ikke ønsker ammefotos, er det okay. Men jeg vil altid tilbyde det. Det kan være det ikke er ønsket i dag, men jeg ved at billederne vil betyde meget i fremtiden.

For at kunne vise hvor flot den slags billeder, ledte jeg i efteråret 2019 efter en mor med et lidt ældre barn, som ville være med til at tage nogle fantastiske ammebilleder. Jeg ønskede selv i dag at have den slags billeder, som dokumenterer mine børns og mine amme øjeblikke.


Amning er en så skøn oplevelse for både mor og barn, og man tilbringer så meget tid sammen på denne måde, at jeg er overbevist over, at det vil give en kæmpe værdi for en mor, at have denne slags billeder senere i livet.


Værdien af fotografier stiger med hvert år der går. Om 20 år er de her billeder fantastisk for Tove at have til at kigge tilbage på.

En eftermiddag midt i Coronakrisen, mødte jeg Tove & Sejer endeligt på god afstand med telelinse og uden berøring. Vi kunne ikke gennemføre sessionen i efteråret, da det var blevet for koldt og sygdom. Derfor ventede vi til foråret.


Tove havde heldigvis besluttet sig for at amme, så længe de to synes det er hyggeligt og jeg er vild med denne beslutning. Jeg har selv ændret min holdning totalt siden jeg selv ammede. Men først og fremmest synes jeg, vi skal give enhver mor lov til at bestemme for sig selv, uden at føle sig presset udefra.


Sejer er 15 måneder og ammer morgen og eftermiddag. Og de to var SÅ klar til at være med til at dokumentere det tætte bånd de to har. Og det blev jeg så glad for, allerede mens vi var i gang mens ekstra meget, da jeg sad og redigerede i de mange fantastiske billeder.


De to hyggede sig så meget og jeg blev smittet af deres grin & livsglæde. Det var en fantastisk afveksling i de her lidt sære og bekymrende Corona-dage.


Jeg kørte glad hjem denne eftermiddag og sat mig straks til at vælge de bedste billeder ud. Som altid har jeg svært ved at slette billeder, så jeg leverede 62 stykker til Tove. TAK fordi vi mødtes.


"Hvor er de gode ❤️ tusind tak." kom det retur.



Er du selv mor og vil foreviges sammen med dit barn?





61 visninger
  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle

   eva@evawalther.com

+45 2810 5193

CVR nr. 40469427