• eva

Hvad er egentlig livstil fotografi? (eva walther livstil fotograf Horsens)

Jeg bliver meget inspireret af hvad både familiefotografer og fødselsfotografer i USA gør. Og en stor del af det de laver er dokumentarisk fotografi, som de kalder for "lifestyle photography".


Jeg har lige slået det op: Livsstilsfotografering er en slags fotografering, der hovedsageligt sigter mod at fange portræt/mennesker i situationer, virkelige begivenheder eller milepæle. Det primære mål er at fortælle historier om folks liv og dermed inspirere andre til at dokumentere deres liv, deres glæde, deres kærlighed, deres passion.


For mig betyder det, at man fanger livet som det er. Det har jeg altid gjort, men nu ved jeg hvad jeg skal kalde det. ;)


Billederne skal f. eks. udtrykke familiens måde at være sammen på. Det kan være nogle billeder i sofaen, mens alle hygger sammen, det kan være nogle i skoven, hvor familien bare færdes og kameraet følger. Det kan være børn der samler sten, bader eller spiser en is - eller det hele - det er bare det ægte liv som dokumenteres. Hver session bliver til en visuel fortælling og dermed til ægte minder der varer for livet.


En livstil session bliver rigtig god med interaktion mellem to eller flere mennesker. Som for eksempel her under en "Mor og mig" session nede ved stranden en sen sommeraften.


Det var virkelig ikke særlig tit jeg opfordrede familien til at kigge og smile eller sætte sig på en bestemt måde. Lillebror gider ikke holde i hånden og kramme meget lige nu, og det er okay. Sådan er det lige nu, og det har jeg fanget. Han holder sin egen fest og det er dejligt. De billeder du ser her, hvor de kigger i kameraet, der kom de faktisk selv hen til mig og ville snakke eller fortælle spændende historier. Og klik, så har jeg dem. <3 Jeg er meget tålmodig.



De fleste portræt sessions kan også tages som livstil sessions. Det er ikke en forudsætning at der er flere personer, det kan også være en enkel person, der bare laver noget, som jeg dokumenterer.


Det kan være

  • en nybagt familie sammen i sofaen eller sengen (i stedet for nyfødt fotos)

  • kærester, et nyforlovet par eller brudepar der går en tur og snakker sammen eller bader (i stedet for klassiske par portrætter)

  • en mor med sit lille barn der sidder og leger & synger eller spiser en is (i stedet for 1 års billeder med en kage)

  • bedste veninder der danser eller sidder og hører musik sammen (i stedet for klassiske portrætter)

  • en gravid der venter sig dyrker yoga ved en sø (i stedet for klassiske mavebilleder - her kommer der snart billeder som jeg tager i august!)

  • og jeg har sikkert glemt noget!

Hvis du tænker over det, men er usikker, giv mig et kald via 28105193 eller send en email ved klik her.


Abonner på mit nyhedsbrev her og spar automatisk 350 kr på din første session. Og hvis du deler et af mine nyhedsbreve og en af dine venner booker mig, så kan du spare 150 kr oveni.


Og ja, del meget gerne artiklen, hvis du kender nogen der kunne være vild med livstilfotografi ligesom en like på Facebook betyder rigtig meget.


Jeg vil elske at mødes til en livstilsession med dig og dine kære.

Rigtig god start efter sommerferien.

Kærlig hilsen Eva


34 visninger
  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle

   eva@evawalther.com

+45 28105193

CVR nr. 40469427