• eva

Et marts bryllup i den skønneste solskin (Bryllupsfotograf Eva Walther Horsens)



At finde den rigtige.

Det gælder ikke kun i forhold til hvem man vil gifte sig med. Det gælder faktisk også bryllupsfotografen, som man vælger for at dokumentere denne store dag. Det er billeder man vil kigge tilbage på for resten af sit liv.


Anne havde fundet mig efter en længere søgning. Hun ønskede en fotograf, som ville dokumentere deres dag på "deres måde". Allerede ved første mail fra Anne kunne jeg mærke, at hun tilhører kategorien "ideelle kunde". Det kunne ikke være et bedre match.


Forventningsafstemning er alt.

Som bryllupsfotograf værdsætter jeg det ekstremt, når et par ved, hvad de ønsker, og hvad de IKKE ønsker. En grundig afsteming via telefon og et drejebog fra mig, som brudeparret altid godkender er grundstenen. Drejebogen tager jeg så med mig på selve dagen, og har dermed fuldstændig styr på ønsker, tanker og detaljer.


Og hvad så med det danske vejr?

Her i Danmark kan der ingenting forventes, når vi snakker vejret. Og selvfølgelig frygter de fleste at vade rundt udendørs mens det står ned i stænger.


Men siden jeg startede med at være bryllupsfotograf for alvor, har jeg ikke brugt min transparente paraply en eneste gang. Det siger jeg altid til mine brudepar, men jeg kan også altid berolige dem. Man behøver nemlig ikke høj solskin for at få magiske billeder. Men ja, det er jo dejligt.


Og så frygter brudeparret ofte akavede opstillinger.

Mange brudepar frygter faktisk, at bryllupsfotograferingen bliver kikset, akavet og anstrengende. Heldigvis hører jeg hver gang allerede under fotografering af parbilleder (som de fleste frygter mest), at det er afslappet og faktisk rigtig sjovt og hyggeligt. Det gør mig meget glad.


Bevægelse er nøglen.

Jeg guider men jeg forventer ingenting. Og jeg inspirerer parrene til at snakke om noget med hinanden, holde i hånden og være sammen. Jeg beder dem om at glemme kameraet og efter et stykket tid lykkedes det hver gang indtil videre.


Og de billeder, der opstår når alting matcher, bliver magiske. Lige som dem her.


Ingen skal vente længe.

Hver aften efter jeg var ude at dokumentere et bryllup, så loader jeg billederne på min computer, for at de er sikret en gang. Mens de loader, snupper jeg et billede, som jeg redigerer færdig, og sender samme dag som preview. Det gør parrene glad, da de på denne måde får et lille indtryk af, hvad de kan forvente.


Og så er det også en fordel, når fotografen selv er psyko utålmodig (som min søn på 4.5 nu ville sige). Ja, som en meget utålmodig person, udleverer jeg nemlig altid billederne hurtigt.


Jeg kan aldrig vente med at kigge på dem, lave et udvalg og redigere i dem. Jeg ELSKER redigering og jeg ELSKER at udlevere galleriet til brudeparrene, fordi de her gallerier fortæller dagens historie igen for dem. Og vi snakker om ca. 1.500 billeder der skal kigges igennem, sortes og så redigeres i ca. 200 styks. Det er ikke fordi det er "hurtig gjort". Bestemt ikke.


For mig er kort ventetid vigtigt - det er god kundeservice.

For Anne & Anders gik der igen kun en lille uge, indtil jeg kunne sende mailen med downloadlink & PIN til onlinegalleriet af sted.


Jeg giver langt over 200 billeder per gang.

På min booking-side står der et andet tal, men jeg overleverer oftest. Ofte udleverer jeg over 200 billeder. Det er svært for mig, at bestemme, hvilke billeder "ikke dur". Det kunne lige være de billeder, brudeparret ville ELSKE.


Tak til Anne & Anders for jer.

Og som sidste note - se nu vejret en 7. marts i Danmark. Det er da for vildt.


Her kan du se et lille udtræk, som jeg fik lov til at dele. Det er jeg taknemmelig for, da kommende brudepar på denne måde kan se lidt mere af hvad de kan få hos mig.



0 visninger
  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle

   eva@evawalther.dk

+45 2810 5193

CVR nr. 40469427