• eva

At dele så intense oplevelser, det skaber særlige forbindelser (Fødselsfotograf Eva Walther Horsens)

Fødselsfotografering er en slags fotografering som bringer mig som fotograf tættere på mine kunder end jeg troede var muligt. Og oftest er det kun starten af noget, der varer mange år.


Jeg føler hver gang, jeg har fundet venner for livet.


Pigen hernede fotograferede jeg igen en uge efter jeg også havde dokumentere deres første stunder som nybagt familie, direkte efter fødslen. At kunne skabe minder, der varer for livet for sådan en nybagt familie på fire, det er utrolig fantastisk. <3


At være vidne under en fødsel og samtidigt at fotografere både de skønne men også de svære stunder, der helt sikkert sker under hver fødsel, det har jeg svært ved at sætte ord på.


Jeg blev lige spurgt den anden dag (af en mand) "Er det ikke ...... sindsygt vildt" eller "...... grænseoverskridende". Og han havde selv svært ved at finde ord for hvad han nu mente det betød.


Jeg synes faktisk, der er ikke et dansk ord, der er nok for at beskrive, hvad det egentlig betyder. Det er da heller ikke på tysk, for resten. ;) Grænseoverskridende - det lyder så negativt. Sindsygt vildt - hm. Sindsygt fantastisk. Heller ikke nok.


Alle de store milepæle i et menneskes liv bliver i dag fotograferet og der bliver booket fotografer for at dokumentere alle mulige højtider og lejligheder. Men under en fødsel, der kan mange ikke rigtigt se meningen i det. Og det forstår jeg så ikke.


Hvorfor er det så specielt, at få dokumenteret det største øjeblik i et nyt menneskes liv? Man kommer kun til at sige hej til hinanden for første gang EN ENKEL GANG, og så løber tiden og livet af sted, de små ændrer sig hurtigt og de tydelige minder forsvinder fra hukommelsen.


Det giver ingen mening for mig i dag, ikke at få det dokumenteret! (Men okay, jeg havde det selv ikke sådan for 6 år siden).


Heldigvis havde familien her det ikke som mig for 6 år siden.


Og selvom jeg kom 20 minutter for sent til lyn-fødslen af deres lille pige, så var jeg der jo i et par timer efterfølgende og parret blev oveni lykkelig over filmen og de billeder jeg kunne levere til dem et par dage efterfølgende. Og det rører mig virkelig meget.


Jeg føler, mit arbejde har en stor betydning her. Det giver så meget mening for mig.


Og så - noget af det bedste - går man fra at være fødselsfotograf til at være familiens newborn fotograf også, og får lov til at se den bette kun en uge efter sammen med storesøster, for at dokumentere den nybagte familie på fire, med al den søskendekærlighed man kan tænke sig.




Hvor er det skønt, at kunne glæde sig til at se de her små dejlige tøsers udvikling de næste år og dokumentere det på billeder, og dermed bidrage til familiens historie.


Og så er det december, og jeg er desværre blivet ramt af en forkølelse, som gjorde at jeg ikke kunne udføre et vigtigt job i dag, som skulle blive til årets gode gerning. Men det kunne heldigvis rykkes og bliver gennemført næste tirsdag så.


Jeg glæder mig meget og fortæller sikkert en smule mere i mit næste blogindlæg.


Happy week - snart er det jul! <3





  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle

   eva@evawalther.com

+45 28105193

CVR nr. 40469427