Fødselsfotografering

Fødselsfotografering er uopstillet og rå.

Det er intimt og et løfte om, at du vil huske dette mirakel for evigt.

Fødslen af ens barn er den største oplevelse i en kvindes liv. Og samtidig kan man ofte ikke huske særlig meget, når den er overstået. Derfor er det en fantastisk idé at få dokumenteret forløbet igennem en professionel fotograf.

 

En fotograf er, lige som din doula eller din fødselshjælper, en del af dit support team.

 

Fotografen har øje for den bedste vinkel og kan fastholde øjeblikkene samtidig med, at I ikke behøver at tænkte over det selv både før, under og efter fødselen. I skal bare være til stede og nyde nuet. Udover det gør en fotograf det på en meget diskret måde, så I næsten ikke lægger mærke til kameraet.

 

En fødselsfotograf tager emotionelle billeder af intime øjeblikke for at indfange stemningen i rummet, men der tages ikke billeder af intime kropsdele. Du som fødende sætter dagsorden, og du skal lære din fotograf at kende inden, så du kan føle dig helt tryg og glæde dig til at kigge på billederne et par uger efter, du er landet derhjemme med din lille ny. 

Ved at have billeder af fødslen, kan du genopleve øjeblikkene igen og igen, som både kan være en stor glæde at se, men det kan også være en hjælp til at forstå, hvad der er sket, når du selv ikke kan huske meget. Du kommer til at se, hvad du egentlig har præsteret, og samtidig kan du se, hvordan dine pårørende støttede dig og det nye familiemedlem fra en anden vinkel, i et nyt perspektiv og med høj billedkvalitet.

Hør, hvad Dianna & Michel siger idag, efter jeg dokumenterede hjemmefødslen af deres lille datter både på video og på billeder. 

Udover det kan du se en film om fødselsfotografi generelt nedenunder, som blev produceret af Foreningen for Danske Fødselsfotografer i august 2019. 

Eva Walther - Stifter og formand af

Forening for Danske Fødselsfotografer 

  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle

   eva@evawalther.com

+45 28105193

CVR nr. 40469427